Brystkræft...

En anderledes jul

Jeg blev den 18 . december 2018 diagnosticeret med brystkræft, stadie 2, østrogenfølsom og fik den 8. januar 2019 foretaget en brystbevarende operation, hvor man fjernede en ca 2 cm tumor samt 6 lymfeknuder. Man foretog under operationen en analyse af skildvagtslymfen og der var heldigvis ingen kræftceller at spore. Jeg blev udskrevet senere samme dag og havde det egentlig fysisk ganske fint. 

Dagen efter konstaterede jeg dog, at jeg havde føleforstyrrelser på bagsiden af den arm, hvor jeg havde fået fjernet knude og lymfer. For god ordens skyld kontaktede jeg Herlev Sygehus. De meddelte, at det var en helt naturlig reaktion, idet man i forbindelse med operationen havde fjernet nervebaner mv., men at det hen ad vejen ville normalisere sig.

Da jeg selv har haft - og stadig har mange spørgsmål til hele behandlingsforløbet, herunder til bivirkninger, trivsel, arbejdsliv, motion, kvindelighed mv., har jeg besluttet mig for at lave en blog, eller måske i højere grad en slags dagbog for at dele min historie åbent og ærligt, efterhånden som den udspiller sig. Jeg har selv søgt megen information, men synes der er rigtig mange ubekendte, som jeg gerne ville finde på internettet, samlet på et sted, frem for at skulle dele alle mine tanker og overvejelser med gud og hver mand face-to-face. 

I dag har jeg købt kalktabletter samt været ude og prøve parykker. Fandt en skøn model hos Waldorf & Ragn i Frederikssund. Når det nu ikke kan være anderledes, og jeg skal igennem kemobehandlingen, kan jeg da i det mindste glæde mig over, at jeg nu kan få det hår, jeg altid har ønsket mig. Jeg slipper for både overskæg, hår på benene og morgenhår! I hvert fald for en stund. Det vil jeg nyde. 

Jeg skal have min første kemo behandling i morgen den 24. januar 2019 og er både nervøs, men faktisk også spændt på at se, hvordan min krop vil reagere. Man hører næsten kun skrækhistorier om hvor forfærdeligt, kemo er. Det er uden tvivl individuelt, hvordan man reagerer på sådan en omgang gift. Og der er sikkert mange ting, der spiller ind. Dog er det min klare overbevisning, at hvis man forud for en behandling er i relativt god form og i øvrigt forsøger at holde humøret højt, så vil behandlingen måske ikke føles så voldsom. Puha! Det kan meget vel være, at jeg er for kæphøj og må tage ordene i mig igen, men lige nu er det min forventning, at det kommer til at gå fint. Jeg spiser mine 3 kvalmepiller 1 time før behandlingen starter, kører selv til og fra hospitalet og tror på, at det kan jeg sagtens klare. Tiden må dog vise - jeg vender tilbage snarest for at fortælle dig, om det faktisk gik sådan......

Kærlig hilsen

Pia

1 ud af 12 kemobehandlinger er nu overstået

Så er første kemo klaret, og det gik rigtig fint. Tog i alt 2 timer og jeg kørte selv både ud og hjem uden problemer.  Spiste kvalmestillende medicin en times tid forinden og har faktisk haft det meget bedre end forventet resten af dagen. Kunne godt klare flere kortere gåture med hunden. Bevares, jeg har da været træt, svimmel og også mistet noget af appetitten og min ellers stærke trang til kaffe, men er stadig ok og slet ikke på niveau med alle de mange skrækhistorier, jeg ellers har hørt. Jeg har i dag været nødsaget til at supplere med kvalmestillende medicin - det er det hele. Jeg vil derfor gerne fortælle, at der også er de mere positive reaktioner på sådan en barsk omgang, og det fortjener selvfølgelig at komme frem i lyset. Jeg håber bare på, at det fortsætter sådan.

I dag tog jeg på arbejde og kunne klare 4 timer - det var også dejligt. Dejligt at kunne tage på arbejde med mit eget hår. 1 uge mere, så er det nok slut med det og på med parykken. Min arbejdsplads er heldigvis meget forstående og rummelig og støtter mig 100% i mit forløb. Tror faktisk man skal lede længe efter sådan en fantastisk arbejdsplads.

Kærlig hilsen

Pia

Så er der serveret...

Det gik rimelig godt umiddelbart efter kemoen, som sagt var jeg delvist på arbejde allerede dagen efter. Det skulle desværre ikke vare så længe, for der gik stafylokokker i operationsarret, som lagde mig ned med feber og ømhed over weekenden.

Jeg tog på hospitalet søndag aften den 27/1-19 og er nu sat i penicillin behandling på ubestemt tid. Skal til kontrol om en uge. ØV. Det er afgørende, at jeg er ovenpå om to uger, hvor jeg skal modtage min 2. kemobehandling. Hvis ikke jeg er ovenpå, bliver de nødt til at udsætte behandlingen – og det vil bare være så ærgerligt. Jeg vil have det her mareridt overstået. Håber derfor på, at infektionen er en engangsforestilling, og at jeg ikke rammes på den måde efter hver kemobehandling.

Jeg har nu fået en række piller, som jeg skal indtage. De er et måltid i sig selv – yummi yummi og velbekommen!

Op ad bakke

Jeg synes ellers jeg havde en forrygende start på kemoen og var egentlig ikke afskrækket. Desværre stødte der en stafylokok infektion til, som har vist sig at være rimelig stridslysten. Jeg var, som du ved, på hospitalet søndag aften og nat, hvor man satte mig i penicillinbehandling. Tog på hospitalet igen mandag for kontrol og der besluttede lægen, at jeg skulle behandles på ubestemt tid..... Fik et glas med 100 piller!!!

Det var mandag i denne uge. Allerede onsdag den 30/1-19 måtte jeg igen have en akuttid på Herlev, idet infektionen havde udviklet sig. Lægen ultralyds scannede mig og besluttede samtidig at forøge dosis til over maks. Av, min mave. Ved samme ombæring fik jeg desuden oplyst, at jeg også har en urinvejsinfektion, som naturligvis ikke kan slås ned med den medicin, jeg får! Klart klart! De behandler dog ikke begge dele samtidig med hvert sit præparat – så går jeg også i dørken. I stedet følger de mig tæt og jeg har en kontroltid igen onsdag den 6/2-19.

Puha - det er lidt op ad bakke lige nu. Min krop er slået helt i bund af kemoen og kan derfor ikke ved egen hjælp bekæmpe infektioner. De kan være livstruende, hvis ikke jeg får bugt med dem. Håber derfor snart det lykkes for lægerne, så vi kan komme videre med kemoen.

Går derudover og venter på, at mit hår snart falder af…… Er faktisk lidt spændt, selv om det måske lyder mærkeligt. Skal se, om det nu virkelig passer, eller om jeg kunne være en undtagelse…… Jeg har fået min nye paryk, og den er bare superflot. Jeg glæder mig til at gå med den, for mit hår vil være meget pænere end nu. Du kan se den her.…….

Kærlig hilsen

Pia

1. hårbolle

I dag er det den 4. februar 2019, små 12 dage efter min første kemo behandling. Tidligere her til aften var jeg med min dejlige datter ude at spise en lækker middag. Med hår på hovedet – altså mit eget!

Nu her kun ca 4 timer senere er jeg ved at gøre klar til at hoppe i seng og må konstatere, at mit hår er ved at falde af. Håbede på at jeg kunne være en undtagelse…. Redte den første hårbolle af, og da jeg ikke plejer at fælde i totter, ved jeg godt, hvad vej vinden blæser. Tror ikke der skal de store vindpust til at blæse de sidste hårstrå af. Er derfor spændt på, men også lidt bange for at se mig selv i spejlet i morgen tidlig. Håber jeg kan forene mig med det, der møder mig…… Der bliver helt sikkert ikke postet en morgenselfie😀

Kærlig hilsen

Pia

F... - det er koldt på toppen (5. februar 2019)

Håret falder af i totter og næsten halvdelen var allerede røget af kl. 13. Kl. er nu 15.30 og resten af håret har jeg stort set kunnet trække ud. Har accepteret situationen og klippet resten af selv. Lidt kontrol har man lov at have!

Jeg har sovet dårligt i nat, haft influenzalignende symptomer, ondt i halsen og i det hele taget haft det skidt – mon det hænger sammen med alt det, der sker i kroppen lige nu? Jeg har også måttet blive hjemme fra arbejde i dag, øv!

Jeg føler mig syg, men sikkert også fordi jeg ser ud, som jeg gør! På den anden side betragter jeg det som en del af den rejse, jeg skal ud på i de kommende måneder, hvor kemoen er min personlige hær, der sammen med mig skal bekæmpe fjenden i min krop. Lyder måske lidt højtravende, men hårtabet er vel i virkeligheden bare et bevis på, at jeg er godt i gang med at vinde det slag?

Føler mig dog langt fra feminin eller attraktiv som halvskaldet, faktisk tudegrim, haha……… Så kan andre sige, hvad de vil, herunder at håret jo vokser ud igen og at skønhed kommer indefra. Jeg ved skam godt, at håret vokser ud igen og at skønhed til syvende og sidst kommer indefra. Men hår er altså også bare så meget ens identitet – uden det ligner man et helt andet menneske. Jeg skal i hvert fald lige forene mig med mit nye look, tror faktisk ikke det kommer til at ske…..

I morgen skal jeg først til Rigshospitalet til genudredning og senere på dagen til kontrol på Herlev for afdækning af mine infektionstal og for at lægerne skal tage stilling til, om jeg skal fortsætte penicillinhandlingen - og kemoen. Heldigvis er infektionen i operationsarret langt om længe på retur, rødmen er næsten væk og det er ømheden også. Forhåbentlig kan jeg fortsætte min kemo i næste uge. Så vil jeg nemlig kun have 10 gange tilbage😊

Kærlig hilsen

Pia

Total optur!

I går den 12. februar 2019 var jeg ude at løbe 5K for første gang siden min operation. Det var så dejligt, og jeg er meget tilfreds – også selv om det langt fra var en super tid. Kan faktisk næsten gå ligeså hurtigt😊…. Nå, pyt – jeg føler, løberiet giver mig fysisk og mental styrke til at komme gennem de næste par måneder.

I dag den 13. februar var jeg på Herlev for at få taget blodprøver med henblik på at få tjekket mit infektionstal. Det var superfint og jeg kan modtage min 2. kemobehandling i morgen. Kan ikke just sige, at jeg glæder mig, men på den anden side, så er jeg videre, og der er herefter kun 10 behandlinger tilbage......

Kærlig hilsen Pia

Knock out…

2. kemobehandling blev gennemført i torsdags. Min 18-årige datter var med for at se, hvordan behandlingen foregår i virkeligheden og formålet var samtidig at afdramatisere forløbet som helhed. Behandlingen i sig selv er ret udramatisk og foregår i en god og omsorgsfuld stemning blandt patienter og sygeplejersker. Det var derfor en positiv oplevelse for min datter, og jeg var rigtig glad for at have hende med.

Dog ramte kemoen mig rigtig hårdt denne gang. Jeg har stort set sovet torsdag, fredag og lørdag væk og haft det rigtig skidt med kvalme og generel utilpashed. Har ikke tal på hvor mange piller, jeg har spist de seneste dage. I dag besluttede jeg mig derfor for, at der måtte andre boller på suppen, og at jeg skulle ud og trække lidt frisk luft. Det blev til en dejlig gåtur i skoven på 7,5 km.

Jeg er dog desværre ved at udvikle en nålefobi og frygter allerede nu næste behandling de 7. marts. Det bliver jeg derfor lige nødt til at få styr på til næste gang og gode råd modtages derfor rigtig gerne.

Kærlig hilsen Pia

23. februar 2019

Nu er der efterhånden gået en uge siden sidste (men desværre kun anden) kemobehandling, og jeg er fysisk ved at være tilbage på sporet – dog mere træt end under normale omstændigheder. Har været på arbejde hele ugen, men har også været nødt til at tage lidt tidligere hjem nogle af dagene på grund af generel utilpashed. Sammenlagt har jeg vel været på arbejde 30-32 timer. 

Hver aften går jeg 4-6 km, det er nærmest blevet en religion for mig, for jeg kan mærke, at den friske luft og motionen reducerer mit ubehag ved kemoen og giver mig styrke. Har gået 120 km i februar indtil videre:-)

Har i løbet af denne uge desuden afsluttet mine to penicillinbehandlinger, og der skal ske en opfølgning ved lægen i næste uge for at sikre, at infektionstallet fortsat er som det skal være. Det håber jeg virkelig, for min mave kan næsten ikke klare mere. Har sammenlagt spist omtrent 200 penicillin piller siden slutningen af januar!!!

Fik anbefalet at melde mig ind i en gruppe for brystkræftramte kvinder på Facebook. Det gjorde jeg så i sidste uge. Alt er jo nyt og jeg har mange spørgsmål, som jeg ønsker svar på. Der er tale om et lukket forum kun for kvinder, der p.t. har - eller har haft brystkræft. Jeg er sikker på, at man der kan få svar på mange spørgsmål, og der er også en fantastisk omsorg fra kvinder, der forstår ens følelser og bekymringer. Imidlertid fandt jeg meget hurtigt ud af, at det ikke var et forum for mig – i hvert fald ikke lige nu. Det blev simpelthen for overvældende med sygdom, triste historier om tilbagefald, sygemeldinger og generelle komplikationer. Jeg blev mere ked af at opleve denne uendelige nyhedsstrøm om sygdom, der løbende tikkede ind som notifikationer . Når man selv er i et forløb, har man brug for håb og for at høre om de positive og livsbekræftende historier, som giver tro og styrke til at gennemføre behandlingen. Sådan har jeg det i hvert fald. Det lyder måske egoistisk, og jeg har stor medfølelse for andre kvinder i samme situation som mig, men for mig var det ganske enkelt  for overvældende. 

Psykisk arbejder jeg fortsat på min nålefobi. Har fået et par gode forslag til metoder og eventuelle behandlere her på siden – 1000 tak for det.

I morgen forventer jeg at skulle løbe 8-10 km – tror godt jeg kan. Tempoet er flintrende ligegyldigt, bare jeg kommer rundt. Og ved du hvad – det ved jeg, at jeg gør……..

Kærlig hilsen

Pia

10. marts 2019

3. kemobehandling blev overstået torsdag den 7. marts 2019 og jeg har haft det rigtig skidt siden da. Har gennemsnitligt sovet 15 timer i døgnet og i mine vågne timer, har jeg stort set kun ligget ned. I dag (på 4. dagen) går det lidt bedre og jeg håber på at kunne komme ud og få en mundfuld frisk luft.

I tiden der er gået siden min sidste update har jeg været på 2-dages patientskole, som er et tilbud, Herlev Sygehus giver til kvinder, der er i starten af deres kræftbehandling. Men der deltager også kvinder, der endnu ikke er blevet opereret og kvinder, der har afsluttet deres kemobehandling. Overordnet set har det været et rigtig godt og informativt kursus, hvor man får indsigt i de forskellige faser af behandlingsforløbet og til eventuelle bivirkninger. Man hører også om andre brystkræftramte kvinders individuelle erfaringer, herunder om gode og mindre gode oplevelser. I bagklogskabens klare lys er jeg dog ikke sikker på, at jeg ville deltage, hvis jeg havde vidst, at min nye indsigt og viden ville medføre (måske) overflødige og unødvendige bekymringer og angst for de kommende faser af mit behandlingsforløb. Nogle gange er man bedre tjent med uvidenhed….

Derudover har jeg deltaget i et hudpleje- og makeup kursus til brystkræftramte kvinder ”Look good – feel better”, hvor man lærer teknikker til, hvordan man lægger en både rigtig og flot make-up. Jeg fandt ud af, at jeg altid har gjort det helt forkert, som jeg desværre nok også bare fortsætter med😊. Det var dog et super kursus i gode, trygge rammer, og jeg kan kun anbefale kurset til andre.

Min nålefobi fik jeg håndteret denne gang, men jeg kan mærke, at det hober sig op inde i mig - jeg for kvalme bare ved tanken. Jeg fik taget blodprøver dagen før kemoen – der blev fyldt 14 glas! Så nålefobien skal jeg lige arbejde videre med til næste gang kemo, som er den 28. marts……

Kærlig hilsen

Pia

30. marts 2019 - Taxol

Nu er det efterhånden et stykke tid siden, at jeg har fået skrevet her på siden, og der er faktisk sket en del siden sidst.

Tirsdag fik jeg svar fra Rigshospitalet på en genetisk analyse foretaget den 6. februar 2019 om hvorvidt jeg var BRCA-positiv. Dvs. om jeg var uheldig at have en genmutation, der giver stærkt øget risiko for brystkræft og kræft i æggestokkene og æggelederne. Hvis det er tilfældet, skal man tage stilling til, om man ønsker at få foretaget risikoreducerende operationer. Med andre ord at få fjernet die ganze molevitten!

Min gen-test viste sig at være normal, så det valg slipper jeg heldigvis for at skulle træffe i denne omgang. Uden egentlig at have mærket efter, har det utvivlsomt - og på det ubevidste plan fyldt meget og været et enormt følelsesmæssigt pres gennem de seneste uger. Det blev tydeligt for mig, da jeg modtog beskeden fra lægen, for jeg brød ganske enkelt hulkende sammen, men dog heldigvis kun af lettelse.

Onsdag fik jeg rutinemæssigt foretaget blodprøver for at afklare om mine helbredsmæssige tilstand var ok, dvs. om jeg var frisk nok til at kunne modtage min 4. kemobehandling. Desværre var mine værdier meget lave, selvom jeg egentlig følte mig fit for fight. Mine hvide blodlegemer - og dermed mit immunforsvar var i bund. Det slog mig ud, for enhver udskydelse af behandlingen betyder i sidste ende forlængelse af mit behandlingsforløb, som jeg på ingen måde ønsker. Jeg vil bare have det her shit afsluttet ultimo juni i år, that’s it! Jeg tog derfor hjem og sov det meste af onsdagen væk.

Det betalte sig - bilder jeg mig i hvert fald ind! For torsdag morgen fik jeg taget nye blodprøver, og værdierne havde over night sneget sig over spærregrænsen. (Tallene kan ifølge fagkundskaben ændre sig væsentligt indenfor relativt kort tid). Det betød heldigvis, at jeg kunne gennemføre den planlagte kemo.

Jeg er, som du ved, blevet skrækslagen overfor både nåle, og for hvordan jeg i det hele taget vil respondere på det nye stof i behandlingen. Har hørt skrækhistorier på hvad der kan ske, når man overgår til Taxol, som udgør de sidste 9 behandlinger. Det gik heldigvis godt – hvilket det vist gør i 9 ud af 10 tilfælde. Jeg var i kyndige hænder, blev observeret og fulgt tæt undervejs og har faktisk haft det godt lige siden. Fik samme aften trods massiv træthed gået en lang tur med min dejlige datter. Den friske luft er også skøn.

Har været på arbejde 7 timer i dag, fredag. Kaffe kan jeg også drikke og jeg har ingen kvalme, ren optur😊. Nu håber jeg bare, at det fortsætter sådan i resten af behandlingsforløbet.

Kærlig hilsen

Pia

PS. Har i denne måned fået motioneret og gået/løbet 160 km. Der er vist forår i luften kan jeg mærke….

11. april 2019 - og halvvejs!

Jeg modtog min 6. kemobehandling ud af 12. Fantastisk at være kommet så langt. Mine blodårer ville dog ikke rigtigt samarbejde, så først 3. gang lykkedes det at få lagt nålen rigtigt. Ikke fremmende for min nålefobi, men desværre er kemoen en belastning for blodårerne, og dermed  er det hvad der kan ske.

Min dejlige datter var med endnu en gang. Faktisk var hun også chauffør – både ud og hjem. Herudover havde hun smurt madpakker til os begge! Kan man egentlig forlange mere som mor?

Sidste kemobehandling er efter planen den 23. maj, hvis jeg ellers ikke rammes af sygdom af nogen art. Herefter kommer de tre ugers stråler, som jeg ikke frygter længere. Skal have taget blodprøver på tirsdag – og håber mine værdier er fine, det kan nemlig godt bekymre og fylde en del…..

Jeg har det grundlæggende meget bedre med Taxol end med de første 3xEC. Synes jeg på flere måder har fået mit liv ”tilbage”. Primære bivirkning er nu, at jeg konstant er træt og udmattet, en tilstand jeg ikke kan sove væk. Jeg kan også se, at min bryn og vipper nu gradvist er forsvundet. Bliver faktisk forskrækket over at møde mit spejlbillede om morgenen i mit 1x2 meter spejl. Uden paryk, bryn og vipper og så i natkjole, da jeg konstant fryser – behøver jeg sige mere? Må vist have lidt sol på issen – og en varmepude!

Var i løbeklubben tirsdag for første gang siden diagnosen blev stillet. Det var dejligt at opleve fællesskabet og en helt almindelig, men dejlig træning sammen med en masse søde mennesker. Glæder mig til næste gang.

God weekend.

Kærlig hilsen

Pia

28. april 2019 – bump på vejen

Jeg har måske ikke fået fortalt, at jeg i november 2017 blev opereret for forstadier til kræft i det modsatte bryst. Dvs. samme type operation, men dog uden den efterfølgende kemobehandling eller stråler. Siden da har jeg haft en psykisk blokering og har ikke kunnet foretage selvundersøgelse af mine bryster, som kvinder ellers anbefales at gøre regelmæssigt. Jeg har ganske enkelt ikke kunne få mig selv til det. For 14 dage siden blev jeg dog enig med mig selv om, at det var en god idé at starte med det igen, nu hvor den sidste operation var vel overstået og jeg efterhånden kan se en ende på mit kemoforløb.

Det var desværre en ret kedelig oplevelse. Ved første tryk konstaterede jeg en ny knude i det samme bryst, som jeg blev opereret i i 2017. Jeg blev derfor ved en konsultation på Herlev den 17. april sendt til endnu en mammografi og ultralydsundersøgelse, som jeg skal til i morgen, mandag. Kunne ikke ske tidligere pga påsken. Lige nu frygter jeg både den fysiske undersøgelse og svaret – jeg magter faktisk ikke flere dårlige nyheder. Kan heller ikke forstå, hvorfor der skulle kunne vokse noget som helst i min krop, der lige p.t. er fuld af gift?

Kryds derfor fingre for mig i morgen formiddag for at alt er godt.

Kærlig hilsen

Pia

29. april 2019 - biopsi igen-igen

Synes jeg skylder en kort update her på siden, og samtidig vil jeg også sige tusind tak for jeres søde støtte og opbakning - både her og på FB. Det har været helt overvældende.

Mammografi og ultralyd er overstået og førstnævnte er ikke en aktivitet for tøsedrenge! Smidig skal man også være. Trods både styrke og smidighed var der desværre (igen) behov for at tage en biopsi, og der går en hel uge før jeg kender svaret. Jeg tror det bliver en lang uge.....

www.minsundhedsplatform.dk – 6. maj 2019 

Var på Herlev i dag for at få svar på biopsien. Havde i weekenden smugkigget på ”minsundhedsplatform.dk”, for svaret kunne jeg finde dér forud for min konsultation i dag….. Jeg havde svoret, at jeg ikke ville kigge, men kunne alligevel ikke dy mig, da jeg via mail og SMS var blevet gjort opmærksom på, at svaret lå tilgængeligt. Når man ikke er ekspert udi de lægefaglige termer, skal man vare sig, for der er en vis risiko for, at man misforstår eller fejlfortolker og det er derfor ikke helt hensigtsmæssigt, at prøvesvarene frigives før det personlige møde med lægen.

Lægen var dog heldigvis nået frem til samme konklusion, og fortalte desuden at alt så fint ud og at næste kemo på torsdag kan gennemføres helt som planlagt. Det er nr. 10 ud af 12 behandlinger!

Bortset fra træthed oplever jeg, at min tilværelse på mange måder er normaliseret. Var endda med til bjergløb i løbeklubben i lørdags. Kæmpe sejr. Fik i fantastisk selskab forceret et par ”bjerge” og i alt tilbagelagt en distance på godt 10K.

Tror desuden at mit hår så småt er begyndt at spire. Meget fint og lyst, nærmest tangerende til det lysegrå, men det sidste er selvfølgelig nok bare en fejl!!!

Kærlig hilsen

Pia

1 ud af 12 behandlinger tilbage

Det er lidt surrealistisk at tænke på, at jeg faktisk er ved at være ved vejs ende med kemobehandlingen! Tiden er simpelthen gået så hurtigt. Tror det er fordi, at jeg har forsøgt at leve mit liv så almindeligt som muligt med arbejde, motion og familieliv, til trods for det har været en lidt svær tid.

Torsdag i denne uge er ALLER sidste kemobehandling og herefter mangler jeg kun 3 ugers stråler (og 10 års piller, haha - ikke at forglemme).

Siden sidst har jeg været på kursus og blevet certificeret i DISC person profilanalyse og har givet et par tilbagemeldinger til mine prøvekandidater. Det giver mig en følelse af at mestre det relativt normale, når jeg under min kemo kan deltage i helt almindelige kursus- og udviklingsaktiviteter på lige fod med alle andre. Som den eneste bivirkning kan jeg nævne følelsen af, at jeg på kurset havde lidt kemohjerne – var mere glemsom end normalt og blev også træt.

Skal til Holland og deltage i en række møder, herunder give et par testtilbagemeldinger på engelsk. Er dog hjemme igen så betids, at jeg kan modtage min forhåbentlig ALLER sidste kemo nogensinde. Har bestilt bord om aftenen, hvor jeg skal ud og fejre denne milepæl ved at spise en god middag med de to sødeste og dejligste børn i verden. Glæder mig.

Kærlig hilsen

Pia

PS. Mit hår er 1 cm – og helt farveløst. Har fået oplyst, at det er lanugohår, dvs. jeg nu er på babystadiet…… Kan jeg så også få en sut? 

Vind i håret

Sidste kemo blev klaret i torsdags (23. maj 2019) Min lille skattepige (på 18….) var med; hun sørgede for kærlighed, kaffe og kørsel❤. Tiden er gået hurtigt, og jeg kan ikke helt forstå, at der er gået mere end fire måneder siden første behandling. Alligevel føles det som om, at mange ting er så uendeligt langt væk; sommeren, solen, vinden i håret, dansen, glæden, musikken og letheden. Et følelsesmæssigt paradoks. Sygeplejerskerne flager for én på dagen, og man lykønskes af både personale og medpatienter. Det er en stor dag. Man forventes at være høj i hatten af glæde. Jeg kommer der helt sikkert, men lige nu er jeg vist bare lidt hudløs og tom indeni. Skal vist finde fodfæste igen, hvilket nok skal komme.

I torsdags var nogle af de kvinder, som jeg behandlingsmæssigt har fulgtes med, stødt ind i komplikationer af forskellig karakter. En sad med kølehandsker og -sko og en anden fik udskudt sin behandling på grund af føleforstyrrelser under fødderne og blev derfor sendt hjem. Sidstnævnte er en meget almindelig bivirkning ved kemo, men en bivirkning som bestemt skal tages alvorligt, da det kan føre til en permanent tilstand.

Jeg føler mig personligt meget privilegeret og taknemmelig over at have kommet så langt uden bivirkninger af nævneværdig art. Føler mig stadig overbevist om, at daglig motion er direkte og primær årsag til det. Alle dage har jeg gået eller løbet ml. 4-10 kilometer. Også på de dage, hvor jeg har følt, at jeg ikke har haft overskuddet eller energien til det. En anden væsentlig årsag er, at jeg har arbejdet under hele forløbet. Tror det er vigtigt, at fokus rettes udad og at man derved får input, der handler om andet end sygdom. Også selv om ens kemohjerne til tider kan drille🤒

Jeg har 15 strålebehandlinger til gode, den første den 11. juni. Har heldigvis fået nogle tider, der kan forenes med mit arbejde. Hører forskelligt om bivirkninger ved stråler, fx at man skulle blive ekstremt træt. Jeg afventer dog og ser hvordan det bliver for mig. Lige nu er min forventning, at den sidste del af behandlingen er den nemmeste……. Lad os se, om det holder stik…

Kærlig hilsen

Pia

På rumfart med Sif

Er nu gået ind i sidste fase af forløbet og har fået 2 af 15 strålebehandlinger. Det er surrealistisk at forestille sig, at strålerne rent faktisk gør en forskel, når man ikke mærker noget som helst undervejs. Endnu i hvert fald! Det kommer – siger de, men jeg venter og ser tiden an….. Måske er jeg lige så heldig i dette forløb som under kemoen? Selve behandlingen tager ingen tid, men man skal dog alligevel frem og tilbage til hospitalet hver eneste (hver)dag og det fylder i ens bevidsthed. Stråleapparatet hedder Sif og ser ikke umiddelbart ud af noget, men lad mig lige slå fast, at der er tale om en ordentlig matrone!

Energien her på falderebet er ved at nå lavpunktet, ligesom omdrejningshastigheden i min hjerne. Jeg har ikke haft samme energi til hverken at løbe eller gå, som jeg plejer (lige bortset fra min gåtur rundt om Furesøen den 5. juni). Har også sværere ved at huske. Det er ret frustrerende at være bevidst om sine sorte huller og ikke kunne gøre så meget ved det. Jeg lader mig dog heldigvis fortælle, at det kommer igen – det glæder jeg mig til. 

Var den 31. maj til en afsluttende samtale med en læge for at evaluere kemoforløbet, som jo er gået fint. Da min brystkræft er østrogenfølsom, skal jeg de næste 10 år være i antihormonbehandling for at reducere produktionen af østrogen. Pillerne virker – det er der ingen tvivl om. Hedeturene er kommet, og så er det altså varmt med paryk på - pyha! Men hvad gør man, når man er forfængelig og samtidig er ved at koge over – lider eller tager den af? Tja, dem der kender mig godt, er formentlig ikke i tvivl……🙃 

Kærlig hilsen

Pia

SIF og mig❤

I dag er en festdag … jeg blev nemlig færdig med både 12 x kemo og 15 x stråler i dag den 1. juli 2019 kl. 9.15 for at være helt præcis. Sygeplejerskerne havde som en gestus sat Dannebrog for enden af lejet (eller brættet, som de også kalder det😊).

Jeg burde være høj, glad og lettet, men føler mig faktisk udmattet, glemsom og ekstrem træt. Jeg har dog heldigvis stadig ingen bivirkninger i form af hverken føleforstyrrelser eller smerter efter stråler. I hvert fald ingen nævneværdige – og det er jeg meget taknemmelig over. Er stadig overbevist om, at det skyldes den daglige motion, omend det foregår i et væsentligt mere afdæmpet tempo. Gik i går knap 11 km med en god veninde og løb efterfølgende 6, hvilket behandlingen altså på ingen måde forhindrer, hvis formen ellers tillader det. Gennemsnitlig løbetid pr. km var på knap 7 mod tidligere godt 5 minutter. Det klager jeg på ingen måde over, men konstaterer blot, at udmattelsen har indfundet sig i min krop, og at det vel nok er helt naturligt og derfor ok.

Mine bryn og vipper er fuldstændig væk – de er forsvundet indenfor de sidste par dage, og med mit ½ cm fehår (som jeg i øvrigt kom til at farve i weekenden) ligner jeg nu faktisk et RIGTIGT spøgelse - BUH🤪! Jeg skynder mig derfor forbi spejlet om morgenen for ikke at blive alt for bange. Min datter er dog rigtig sød og fortæller mig, at hun stadig synes jeg er smuk, så noget har man da gjort rigtigt, haha!

Jeg fortsætter på min antihormon behandling de næste 10 år. Pillerne får både min indre varme og vægt til at stige. Det sidste er ØV, for det betyder, at jeg skal til at tælle kalorier, gider hverken for mange deller eller for få kalorier.

Hvor længe siden her skal fortsætte, ved jeg ikke helt, men den fortsætter dog lidt endnu, og så længe der er relevante ting at skrive om. Næste gang hører du fx om, hvor meget jeg har taget på, og det er jo ret relevant, haha!

Jeg vil i øvrigt sige tak til alle jer, der har fulgt mig og støttet mig undervejs – I har givet mig gejst, styrke og håb❤.

Kærlig hilsen

Pia

3-måneders tjek (16. august 2019)

Nu er det vist tid til en lille update på siden. Siden sidst har jeg været i Kroatien helt uden problemer i forhold til både sol og varme. Jeg sørgede selvfølgelig for solbeskyttelse og for at dække det bestrålede område til. Det var bare dejligt og meget tiltrængt at komme lidt væk fra den daglige trummerum og ikke mindst at slippe for de daglige hospitalsbesøg. Og så i selskab med min dejlige datter.

I går var jeg inviteret til et 3-måneders tjek på Herlev Hospital. Tanken om at skulle genbesøge stedet var ikke specielt behagelig, men med min fornuft vidste jeg jo godt, at det trods alt er i min egen interesse og blot et led i behandlingen. Af indkaldelsen til hospitalet fremgår det kun, at det er tid til kontrol, ikke nærmere om indhold, så jeg går ud fra, at man tager mig i hånden og viser mig vejen.

Det var desværre mit første rigtig kedelige møde med hospitalet. Jeg blev mødt med ligegyldighed og arrogance – et sprog, der var indforstået og en tone der indikerede, at jeg blot var en ekspeditionssag. Sådan føler jeg mig ikke. Jeg ved jo godt, at de på hospitalet dagligt taler med mange kvinder, der har været gennem samme behandling som mig, men når man lige er kommet ud på den anden side og stadig kæmper med at få normaliseret sin tilværelse, har man brug for at blive mødt med forståelse og indlevelse og ikke det modsatte. Det koster ikke ekstra af personalet, men kræver blot de rigtige profiler på posten. Lægen var ung og uengageret og sygeplejersken var smart i en fart og blottet for empati. Jeg skulle have haft et fysisk tjek, men afviste det, da jeg ganske enkelt ikke kunne rumme det i situationen. Jeg må følge op næste gang og sætte min lid til, at alt er ok.

Da jeg kørte fra hospitalet, var jeg så rystet, at jeg uden at bemærke det, kørte lige forbi mit arbejde og først i Helsingør opdagede, at jeg var kørt meget for langt.

Jeg har indgivet en klage over forløbet, herunder bedt om at blive tilset af en anden læge/sygeplejerske ved næste 3 måneders tjek i november og det har de heldigvis imødekommet. Ingen grund til at den oplevelse skal fylde mere end højst nødvendigt.

Herudover har jeg jo næsten lovet at komme med en update omkring vægten…… Den stiger og det gør antallet af centimeter også om min mave😊. Jeg har vel taget 3-4 kg på og håber ikke det fortsætter i samme tempo. Uden at være den store matematiker, kan jeg jo nemt regne ud, hvor vi i så fald ender efter 12 måneder. Hedeture har jeg også mange af – antihormon pillerne har kastet mig hovedkulds ud i overgangsalderen. Men til syvende og sidst, er det vel nok det mindste af det hele og gør formentlig blot at jeg kan spare på varmen til vinter.

Kærlig hilsen

Pia

15/11 – Kontrol med HGH RA54B1M Stue 34, Kræftbehandling klinik 3

Puha, sikken overskrift. Har tjekket to gange – og det er rigtigt stavet😊! Mere mundret, så er der tale om mit 6-måneders tjek på Herlev efter endt kemo, og da det er længe siden, jeg har givet lyd her fra mig her på siden, synes jeg, det må være tid til at give en allround up date.

Vil indlede med at sige, at besøget på hospitalet i dag var positivt. Jeg blev mødt af en kompetent og engageret læge, der både havde tid til at foretage de nødvendige undersøgelser og til at besvare de spørgsmål, jeg havde. Pga mine bivirkninger med Tamoxifen spurgte jeg fx ind til, hvilken dokumenteret effekt, det har at spise pillerne de næste 10 år som led i den forebyggende kræftbehandling. Det redegjorde han på forståelig vis for, efter at have indtastet og analyseret mine data på analyseværktøjet breast.predict.nhs.uk/tool.

På deres hjemmeside, skriver de følgende om deres analyseværktøj: Predict er blevet udviklet ved hjælp af data fra over 5000 kvinder med brystkræft. Dens forudsigelser er herefter testet på data fra yderligere 23.000 kvinder fra hele verden for at sikre sig, at de gav et så godt skøn som muligt. Predict er testet for at sikre, at de estimater, den producerer, er så nøjagtige som muligt.

For mit eget vedkommende ser tallene ganske fornuftige ud. Sandsynligheden for overlevelse efter 10 år er 93%. Jeg tænker, det er en tilfredsstillende statistik, som jeg vist kun kan være glad for. Det har jeg i hvert fald besluttet at være!

Siden sidst har jeg desuden været i Tyrkiet, Palma, Holland og USA! De to sidste rejser var business, mens de første var ren fornøjelse – løb, sol, vin og bobler, og ingen problemer med nogen af delene, kun mængden af det meste måske! Fik desuden løbet en 10K i Palma på under en time – et skridt i den rigtige retning, men dog fortsat plads til forbedring. I USA fik jeg med jetlag forceret trapper i en skyskraber på 103 etager på en tilfredsstillende tid. Når jeg tænker på, at kemo/stråler er afsluttet for kun 4,5 måneder siden, er jeg godt tilfreds med udviklingen generelt, herunder hvad jeg fysisk formår og at mit liv på de fleste planer har normaliseret sig.

Men!!! I weekenden skal jeg klippes! K-L-I-P-P-E-S! Det skærer i hjertet at klippe i det hår, der kun lige er på vej igen. Omvendt vil jeg ikke have tyskerhår, som en god veninde med forstand på den slags, kalder det, når det korte hår vokser ned over ørerne, haha!

Jeg tror endeligt, at parykken ryger for good i næste uge – er mega træt af den, for den har udviklet sig til et genstridigt filtmonster! Skal dog stadig vænne mig til at se mig selv uden, men mon ikke mit eget hår gror hurtigere, hvis det får lidt lys?

Kærlig hilsen

Pia

Refleksion

2019. Hvilket år – nok det år i mit liv, hvor der er sket allermest. Operation, kemo og strålebehandling. Håret, der faldt af i februar, men som allerede er godt på vej igen. Ligesom jeg selv er. Takket være mange ting, mest af alt mine børn, som jeg elsker højt, men også familie, venner, bekendte og ikke mindst gode kollegaer.

Var netop tiltrådt i en ny stilling, da diagnosen blev stillet i udgangen af 2018. Et job, som i udgangspunktet omfattede en del rejseaktivitet, men som desværre måtte sættes på standby, da man ikke må rejse, mens man får kemo. Dvs. man må godt rejse, men det sker for egen risiko og regning, hvis der opstår komplikationer, der kan relateres til kræftbehandlingen. Da mit behandlingsforløb gik langt bedre end forventet, vovede jeg alligevel "pelsen" og rejste til Holland lige inden min allersidste kemobehandling den 23. maj. For mig gav det en oplevelse af "at være godt på vej”. Min største bekymring var faktisk, om man i Security i lufthavnen ville bede mig om at tage parykken af og lade den køre på båndet sammen med kufferten. Det havde været den største ydmygelse, ever! Det skete heldigvis ikke, ligesom parykken aldrig er fløjet af i modvind eller medvind eller havnet i suppen.

Jeg blev færdigbehandlet den 1. juli – for præcis ½ år siden i dag. Det føles som evigheder siden. Jeg har været ude at rejse 7 gange siden da, heraf ren ferie tre af gangene. I oktober deltog jeg i et løb i Palma og glædede mig over, at jeg igen kunne løbe 10 kilometer på under en time. Den tendens tog dog en lidt anden drejning efter en gang lungebetændelse i november. For nyligt vandt jeg nemlig en præmie for at komme sidst i mål….. Dejlig præmie, men det er dog alligevel første gang, jeg har vundet for at komme i mål som rosinen i pølseenden. Der er vist lidt at arbejde med i året, der kommer….

Jeg glæder mig på mange måder til 2020. Et år der forhåbentlig byder på mere stabilitet og forudsigelighed, selvom det også bliver et travlt år. Et år med mange livsbekræftende og dejlige oplevelser med alle dem, jeg holder af. Et år med masser af motion, nærvær og kærlighed og mest af alt et godt helbred.

Rigtig godt Nytår til alle, jeg kender – pas på jer selv og på gensyn.

Kærlig hilsen

Pia

Opfølgende kontrol 22/7-20 kl. 11.20

Der er mange måder at holde ferie på! Jeg selv har i de seneste uger været bekymret for at komme til kontrol i dag, da man de seneste to gange jo har fundet noget, der har krævet operativt indgreb og efterfølgende kræftbehandling.

Angsten er derfor blevet min tro følgesvend. Jeg har tænkt om 3. gang er lykkens gang - eller om jeg i stedet kommer til at sige alle gode gange 3? De to ordsprog giver forskelligt udfald.......og jeg kender stadig ikke konklusionen, da overlægens vurdering at dagens undersøgelse var, at der skulle tages celleprøver af nogle lymfer, som var påfaldende store - OMG!

Følgende er noteret i min journal d.d.:

"Ultralyd af mammae og aksiller: I højre aksil ses to meget synlige lymfeknuder, ikke patologiske som sådan, måler 6 mm, men påfaldende synlige, hvorfor der gøres ultralydvejledt finnålsaspiration fra den mest kranielt beliggende. Herudover ses fuldstændig upåfaldende forhold i begge mammae og i venstre aksil. I højre aksil en smule cikatricielt væv. Konklusion: Lumpectomia bilat - finnålsaspiration fra lymfeknude lavt i højre aksil som beskrevet. Pt. går selv til onkologisk ambulatorium mhp svartid fredag 24. juli. Jeg har personligt afleveret prøverne umiddelbart efter undersøgelsen, og også kontaktet patologerne telefonisk, og svaret er klar 24/7."

Prøver at holde tungen lige i munden for at forstå, hvad der står. Burde i virkeligheden undlade at besøge siden, eller i hvert fald søge hjælp fra personer, der forstår sig udi lægefaglige termer! Jeg modtager dog svar fredag kl 10.00 og skal selvfølgelig nok give en opdatering på siden.

Indtil da; kryds for mig og for at udfaldet kommer til at følge ordsproget ”3. gang er lykkens gang”.

Kærlig hilsen Pia

3. gang er lykkens gang!

 Jeg havde som bekendt en tid på Herlev Hospital i dag den 24. juli 2020 kl 10.00 og havde selvfølgelig smugkigget i min journal på minsundhedsplatform.dk forinden, da jeg var oppe kl 5.00 i morges og prøvesvaret lå i indbakken og og kaldte på mig.

Her er hvad der stod:

”Mikroskopisk: Egnet, men lidt autolysepræget finnålsaspirat udstrøget på i alt 4 glas. Baggrunden udgøres af proteinøs vævsvæske og lidt perifert blod. Herpå ses flager af modent fedtvæv, og lidt stroma samt lymfocytter i varierende modningsstadier svarende til materiale fra lymfeknude. Der er ingen epiteliale celler og ingen malignitetssuspekte celler”.

Der var specielt sidste sætning, jeg hæftede mig ved – dog uden helt at forstå det, var min mavefornemmelse, at alt var godt. Jeg hæftede mig nu også kortvarigt ved ordlyden det MODNE fedtvæv – haha🤪! Troede ikke man også så ”moden” ud indeni! Nå, men det er jo selvfølgelig ikke relevant i denne sammenhæng!

Ved det fysiske besøg på hospitalet var lægen imidlertid i tvivl om hvorvidt mine lymfekirtler skulle undersøges yderligere, dvs. om der også skulle foretages en biopsi ud over finnålsaspirat. Hun dvælede ligesom jeg selv havde gjort det ved sætningen ”påfaldende store lymfer” og havde brug for at konsultere en anden læge for at afklare dette, inden jeg kunne få endeligt svar. Jeg blev derfor i første omgang sendt hjem fra Herlev med uforrettet sag.

Der gik heldigvis ikke mere end en god time, hvorefter jeg blev ringet op af lægen med konklusionen; alt er ok og der ikke er noget at bekymre mig, da lymfer sagtens kan være store uden at det er forbundet med sygdom – punktum.

Til sidst vil jeg bare sige til alle jer derude – hver og én af jer; Tusind tak for jeres fantastisk omsorg, opmuntrende ord og tanker. Det betyder så meget - og mere end I aner❤.

Kærlig hilsen

Pia

26. december 2020

Har ikke været særlig aktiv på min side længe og vil – ud over at ønske alle en forsinket glædelig jul og et godt nytår - også komme med en status på resultatet af min seneste ekstraordinære CT scanning den 23. december 2020 kl. 16.00. Ekstraordinær fordi lægen har anmodet om scanningen på baggrund af min henvendelse, da det ene bryst pludselig var væsentligt større end det andet og derfor kaldte på opmærksomhed. Herudover da jeg i nogen tid har haft en underlig fornemmelse i højre lunge, som i øvrigt er i samme side, hvor jeg er blevet opereret og har fået stråler i i 2019.

Allerede i dag modtager jeg en notifikation om, at der er svar på scanningen på min Sundhed.dk. Officielt skal jeg først møde på Herlev den 5. januar for personligt at modtage besked om resultatet af scanningen. Det kan føles som lang tid, når det både er hen over jul og nytår – faktisk en ulidelig ventetid. Så nysgerrig som jeg er – og vel sagtens kun helt menneskeligt, logger jeg straks på siden for at læse konklusionen, vel vidende at jeg sikkert ikke vil fatte ret meget af den lægefaglige konklusion. Mit umiddelbare indtryk er dog alligevel, at der ikke var noget bekymrende.

Jeg er så privilegeret, at det i dag viser sig, at min datter kan formidle kontakt til en ekspert indenfor området, der velvilligt og straks får omsat konklusionen til noget forståeligt for mig. Dagens dejlige besked er, at alt er godt og der er ingen grund til bekymring. Lidt væske i lungerne, som er helt almindeligt for personer i MIN alder.....Det kan jeg sagtens leve med:-)

Tusind tak for det og jeg glæder mig til 2021, som på alle måder – og for os alle forhåbentlig bliver et år, som vil byde på en normalisering og meget mere fysisk nærvær, håb og kærlighed. Rigtig godt nytår til jer alle❤.

Kærlig hilsen

Pia

Hold da op - der er gået et år siden sidst jeg skrev på siden🤪

Har i den grad været inaktiv på siden. Men ærligt talt. Jeg har faktisk ikke rigtigt haft lyst til at skrive, ligesom jeg forestiller mig, at du heller ikke haft lyst til at læse om kræftforløb og bekymringer oveni Corona, nedlukning, restriktioner, incidens tal mv. Jeg gør det dog alligevel, da jeg ved, at skriveprocessen har givet mig så meget og hjulpet mig til at stille skarpt på, hvad der fylder, herunder få sat ord på min frygt, tanker og følelser.

Den 11. december mærkede jeg selv en knude i venstre bryst, der (igen-igen) gjorde mig bekymret. Det er efterhånden blevet en juletradition, som dog ikke behøver at fortsætte. Skriver samme dag til hospitalet og bliver indkaldt til Herlev hospital kort tid efter. Lægen mærker også en 3 mm hård knude, som hun synes skal undersøges nærmere. Har derfor de sidste uger ventet på at få foretaget en mammografi og ultralyd, som fandt sted i går den 29. december kl 15.30. Svaret kom med det samme og alt er heldigvis godt og billederne viser ingen tegn på tilbagefald. Puha - sikken lettelse🙏. Besluttede at have den tilgang, at alt er godt indtil det modsatte er bevist og har på den måde næsten kunnet parkere tankerne i ventetiden… kan anbefalede den strategi, hvis man altså kan. Da jeg fik beskeden, blev jeg dog alligevel lidt overvældet og brød sammen, for ingen tvivl om, at det er et psykisk pres.

2022 venter nu forude og byder for mit eget vedkommende på en ny begyndelse i ny bolig, på kærlighed og nye bekendtskaber - uden dog på nogen måde at forglemme alle de dejlige mennesker, der allerede er en stor del af mit liv.

Tak fordi I altid er der og ønsker jer alle et godt og lykkebringende nytår🌟💫❤️.

Kærlig hilsen Pia

Ingen tegn på lokoregional recidiv (aka alt ser umiddelbart godt ud) - vi ses nu først om 12 måneder…

…sådan lød beskeden fra onkologen ved dette halvårs kontrolbesøg på Herlev den 4. august 2022. Puha - det er om lang tid, men mon ikke det også går… Forstår så udmærket den prioritering, da man ifølge onkologen sjældent finder noget ved den slags kontrolbesøg og dermed må prioritere ressourcerne, derhen hvor de bidrager bedst.

Det er nu 3 år siden min behandling med kemo og stråler blev afsluttet. Det føles til tider uvirkeligt og som om, at det aldrig har fundet sted. Meget mærkelig fornemmelse, men jeg tænker det er sindets forunderlige måde at håndtere det tunge og svære for derved at bringe os videre og hjælpe os med at rette blikket mod nuet og mod det, der venter. Nemlig livet - tak for det🙏

God sommer derude❤️

Kh Pia

Kære Pia, tillykke - glæder mig at du har det godt og stadig et mega lyst sind, du er en stjerne. Knus fra Lis (Hot Yoga Denmark)

Kære Pia - vi er så glade for at høre den positive konsolidering - hvor er det dejligt! - vi kommer forbi en dag snart kh Annie og Victor

Kæreste Pia ❤️
Rigtig god sommer 🌞
Hvor er jeg glad for at høre, at det går fremad på alle områder 🌺
Stort knus Lisbeth

Det er da helt fantastisk læsning, sødeste Pia ❤️🥰

Kære Pia-ved en tilfældighed havnede jeg på din blog. Jeg må tilstå jeg blev chokeret over at læse hvad du har gennemgået. Det glæder mig meget, at det ser ud til du er kommet igennem. Kh. Klaus

Fantastisk Pia
Dejlig info at få😘😘og betyder at fu kan slappe af og komme godt ind i det nye år.
Godt nytår og vi ses❤️

Glimt i øjenene
Kram Eddie
🙏🍀🙏🍀🙏🍀🙏🍀

Hej Pia nu har igen læst hele din gennemgang sf sygdommen lige fra starten , Det er imponerende at du stadig er så positivt , jeg er så imponerende over dig , du er så stærk , skøntat se dig med smil

Kære Pia
Dejligt at høre nyt fra dig, du har været i mine tanker flere gange her i julen. Godt at høre at du er frisk . Du ønskes et lykkebringende nytår. Vi ses knus Hanne 😘🍾🌺

Kære Pia. Hvor er jeg glad og lykkelig på dine vegne. Har tænkt meget på dig i julen. Glæder mig til sjov og gode løbeture i 2021 🌳☀️. ❤️😘 knus Anne

Kære Pia 💓 jubiii jeg er så glad for at høre det 👍 glæder mig til vi ses tirsdag. Nyd fridagene - ubekymret og afslappet ❤️❤️❤️ Knus

Kære Pia ❤️ Glæde Jul 🎄Vi er mega glade ❤️på fine vegne. Skal hilse fra Per 😊Håber at ses i studie snart 🙏🤗

Thinking of you Pia 💙 I’m glad to hear of your good news. I hope we can meet in 2021 & catch up. 😘😘💕

Kære Pia, Oven på den foruroligen besked om behovet for MR scanningen, er resultatet så meget desto mere beroligende. Jeg er SÅÅ glad på fine vegne. All The Best🙏😍Knus Erik🤗

Hej Pia SUPER dejlig hilsen - så godt at høre, at du er rask. Glæder mig til at ses, når det passer ind. Kram fra Annie 🎄🎄🎄☀️☀️☀️

Hej Pia. En bevægende og meget personlig fortælling. Utroligt at der kan være så meget, viljestyrke, mod, livskraft og personlighed i så lille en krop. Et kæmpe kram til dig og livet.

En fantastisk gennem med et lykkeligt udgang ,tillykke Pia 🙏🍀🌹

Kære Pia. Hvor er det fantastisk dejligt at høre. Kæmpe knus Janne

Pøj. Pøj med på fredag. Lad os håbe det bedste.
Alle gode tanker til dig
Preben 😍

Kære Pia 💓 alle de bedste ønsker og tanker for et godt svar 🍀 den ventetid er frygtelig. Du har så sindssygt meget energi og er så positiv. Det er gode tegn 👍🥰 glæder mig til vi ses efter ferien 💕

Alt det bedste til dig Pia. ❤️🍀

Kære Pia. Krydser alt hvad krydses kan. Du er i mine tanker og super karma herfra 😘

De bedste tanker og god energi sender jeg din vej. Kærligst fra Michael🤗

Kære Pia, Kontrolfasen er og bliver en udfordring. Man frygter ubehageligheder, og håber på lutter gode resultater. Jeg krydser ALT for “3. gang er lykkens gang” bliver ledestjernen 😊

De bedste tanker og god karma herfra.
Knus❤️😘❤️😘

Kære Pia
Sikken en læsning... meget bevægende - ikke mindst fordi det minder om mit eget forløb. Jeg fik brustkræft i oktober 2015 - lige efter jeg var blevet 50 år.

Dejlig præmie.

Årets lange kamp har du dog vundet og fået den store gevinst vi alle ønsker for dig. Glæder mig til at få besøg af jer når det bliver vår eller sommer. Knus far.

Du er så sej og jeg beundre så meget din evne til at figthe👏. Jeg glæder mig meget til, at vi to kan tage hinanden i hånden i 2020 og møde hvad der kommer. Tusind kys fra søster ❤️🤗😘

Glæder mig til at se dig med din smukke nye frisure 😘 Dejligt at se, at der kun er en vej - og det er fremad

Søde, skønne, smukke mor <3

Jeg er simpelthen så stolt af dig, og hvor er det fantastisk, at turen på hospitalet gik så godt i dag! Du er bare for sej, og jeg elsker dig af hele mit hjerte. xx

Fremad og aldrig vige. På næste lørdag får vi forhåbentlig lejlighed til at se din nyklippede frisure.

Du har et smuk væsen, det kan intet hår ændre på. Men Sikker på du ser godt ud som altid 😘
Glæder mig til at møde dg❤️God weekend

Øv øv med din oplevelse ,men du viser overskud og humor ( varme) du er bare stærk 🙏🍀

Hvor er det fint at du har overskud til at klage😊Du har kæmpet og vundet🙏🏻Det er så dejligt at du er kommet ud på den anden side❤️😊knus Pia

Pia - du er så stærk. Jeg har dyb respekt for din åbenhed om dit forløb. Du kommer igennem og skal nok blive dig selv igen og i endnu stærkere form, for du har viljen. Nyd sommeren. Vi ses 😘 knus Lene

Hi Pia

Stort tillykke og så superflot kæmpet!
Håber vi ses snart i løbeklubben. Jeg skal nok hjælpe dig med at få løbetempoet op.😅 KH Nija

Kære Pia, vi kipper med flaget. Dejligt at du er nået så langt. Trøst dig lidt med, at der stadig er plads til en vægtforøgelse, uden at du på nogen måde bliver fed. Dejligt når du vender tilbage.....

Kæreste Pia ❤
Kæmpe stort tillykke med at du har gennemført alle behandlingerne 🇩🇰
Du har klaret dette svære fprløb med glans. Du er "mega sej".Tænk at du har formået at holde dig oppe hele vejen ❤

Kære Pia ❤️ Alt hvad du siger lyder så genkendeligt og man bliver ikke bare sådan lige sig selv igen men ganske langsomt kommer det 😍 strålerne klarer du uden tvivl fint 🍀 håber vi snart ses 😘 knus

Tak for at jeg måtte læse om dit forløb, det var meget inspirerede og givet mig tro på jeg også kan komme igennem taxol. Du er super sej og stor respekt herfra, du har taget det her i stiv arm🤗

Fantatisk kvinde du er 🙏🙏🙏🙏🙏🙏

Du er og har været gennem dit forløb, altid været dejlig og fuld af optimisme, når vi mødes i vores hood 😃kaffe igen snart 👍

Du ser så skøn og dejlig ud 😘 ligesom hjørnet venter nogle dejlige ferier 💓🤗 og livet 💜

Ingen kan ønske sig en skønnere datter. Takker ydmygt for den gave du gav mig da du kom til verden. Knus far.

Hej Pia Dejligt at høre - at prøveresultaterne var fredelige - det fortjener du virkelig. Super sejt løbet, heldigvis i smukt forårsvejr. De allerbedste hilsner og tanker fra Annie ❤️🌱🌿

Den rigtige vej ,og med din indstilling kommer du videre i dit liv ,du fortjener det og giver håb til mange , når bare man har den rigtige indstilling 🙏🙏🙏🙏🍀🍀🍀🍀

Det er jeg super glad for at høre, har tænkt meget på dig.
Tænker det hele må være super hårdt, men hold op du er sej 😘
Knus

Så vidunderlige nyheder 😘❤️ Du er på rette vej og sommeren, ferier og en skøn hverdag venter dig 🤗👍🥰 og så sejt løbet i lørdags 🏃‍♂️🏃‍♂️💐

Dagens bedste læsning! 🌸☀️😊

Kæreste super seje Pia ❤
Jeg synes du klarer dette forløb, så du er en kilde til inspiration for alle.
Alligevel er det at du beskriver mere end et bump på vejen. Jeg sender dig alle gode tanker ❤

Kære Pia, jeg ønsker dig al mulig god karma til undersøgelsen idag. Tænker på dig og ungerne 🍀🍀🍀. Knus Dina

Pøj pøj du er mega stærk (sejt) 🍀🍀🍀🙏🙏🙏🌹🌹🌹

Pøj. pøj med på mandag. Vi krydser fingre.

Kære Pia. Alt er krydset for dig i morgen 🍀 forstår din bekymring så godt men kan som du skriver heller ikke tro at noget kan vokse med al den behandling du får. Tænker på dig og håber på godt svar 🥰

Kære Pia
Jeg vil tænke og krydse fingre for dig i morgen. Knus Hanne 🍀

Jeg vil krydse alt hvad jeg har, og sende masser af god karma din vej. Du har fortjent at det nu kun går fremad😘😘😘
Knus og kram

Du er så mega sej Pia ❤️

Vi følger dig tæt. Glæden ved at se dig i løbeklubben var gensidig. Vær glad for din datters kærlighed og hjælpsomhed. Vi glæders til næste gang du dukker op. Tro ikke altid på spejlet.

Du er snart så tæt på at være færdig 👍 fantastisk 💓 øv vi ikke så hinanden tirsdag (der var jeg til brystkontrol som gik fint) ses forhåbentlig efter påske til løb. Knus Lene ☀️

Du er bare utrolig sejr, hold da op. Godt gået😘

Du er så sej Pia ❤️❤️❤️

Kære Pia 🌸 dejligt at se dig i skoven i dag og både se og høre at alt går som planlagt. Du ser skøn ud og kan nu tælle ned til en dejlig hverdag igen 💕 vi ses i løbesko næste gang 🏃🏼‍♀️

Stort kram , ses snart ❤️🙏

Kære Pia,

Godt at høre at der er fremdrift. Motion og frisk luft er vigtig. Jeg ønsker dig styrke og god vind i det videre forløb.

Kære Pia
Hvor er det interessant at følge din kamp mod kræfter, og ønsker dig al mulig god karma i dit fortsatte behandlingsforløb. Husk at vi har fået vandrehold i løbeklubben om lørdagen. Kram

Kære Pia. Hvor er du sej. Jeg "kæmper" sammen med dig, og sender dig de bedste tanker. Du er en STOR fighter, og alt bliver godt igen. Kærlig hilsen Michael

Kære Pia.
Tænker så meget på dig, så det er dejligt at kunne følge dig her lidt på sidelinjen.
Go-go Pia 💪👍😘

Kæreste Pia ❤️Hvor er du sej og sikke en start . Syntes det er en super flot paryk . Den klæder dig ❤️❤️🥰your loooking good på trods af alt du har oplevet ❤️Knus

Tak for at få lov at følge dig.❤️
Håber vi snart ses😘😘
Keep up the spirit 👍

Fantastisk gåpåmod 🙏🙏🙏🙏🍀🍀🍀🍀
PS .du kan bære alle slags frisure,du ser ret godt ud,selvom du gennemgår en hård tid i møde
Pøj pøj Eddie

Kæreste Pia,
Jeg synes at du endnu ser smuk ud ❤
Forstår dog godt hvad du går igennem. Det er et stort identitetstab, og det føles meningsløst og skræmmende at få en kræftdiagnose. Du er sej! Knus

Sødeste Pia, du ser skide godt ud. Kh en der også har kørt Sinnead O'Connor looket

Sødeste Pia, du ser stadig dejlig ud. Hvor er du sej at dele din historie <3 Sender dig en masse kram

Os der følger din meget modige hjemmeside, må bare sige, at det er hårrejsende sejt af dig, at du kæmper denne kamp. Du ønsket al mulig god og kærlig karma i den kommende tid.

Ja jeg sidder lige og læser din dagbog med tårerne løbende ned af kinderne , håber det bedste for dig din positive indstilling til det hele vil hjælpe dig igennem din sygdoms periode
Pøj pøj du skal

Sender ❤️🙏🙏til Dig. Kh Charlotte

Kære Pia du kommer videre men det er sejt og en periode der bare skal overstås bedst muligt. Tænk på alt det gode der skal ske i fremtiden og planlæg evt en dejlig ferie du vil forkæle dig selv med ❤️

Hi Pia,

Det er langt fra en ønskestart du har fået. Håber et det er hurtig fremgang. Hvis du har brug for hjælp med praktiske gøremål, eller en kammerat på en korte eller længere gåtur så sig til.

Kære Pia
Hold da op hvor blev jeg ked af at læse dit opslag. Du har sandelig ikke fortjent det. Du er en fantastisk kvinde og jeg er helt sikker på at du også kommer igennem dette.